1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Kultur og Teknik
  4. Kom til virtuel konference om affald i det offentlige rum
skraldemand

PROJEKT

Affald i det offentlige rum

1 min læsetid

Kom til virtuel konference om affald i det offentlige rum

Behave Green og Fremfærd inviterer til konference om affaldshåndtering i det offentlige rum. Kom og bliv inspireret af, hvad fire kommuner har gjort.

skraldemand
Irene Aya Schou
Irene Aya Schou

Affald i det offentlige rum er temaet, når Behave Green og Fremfærd inviterer til virtuel konference den 21. januar 2026 kl. 09:00-11:30.

Formålet med konferencen er at dele viden om Fremfærd-projektet "Affald i det offentlige rum".

Projektet har udviklet, afprøvet og evalueret nye løsninger for affaldshåndtering i det offentlige rum i fire kommuner: Silkeborg, Hvidovre, Frederiksberg og Odense.

Erfaringer fra fire kommuner

På konferencen vil der være en gennemgang af erfaringer fra de fire kommuner, der har haft fokus på forskellige aspekter på affald i det offentlige rum.

  • Silkeborg: Analyse af genanvendelsespotentiale af sorteret affald i bymidten
  • Hvidovre: Praksisnær affaldssortering på udvalgte offentlige lokationer
  • Frederiksberg: Inddragelse af unge i forebyggelse af henkastet affald
  • Odense: Styrket samarbejde med civile affaldsindsamlere

Aarhus-model for take-away emballage

Konferencen byder desuden på et oplæg af Anders Laursen, der er projektleder i Ren By, Aarhus Kommune.

Han vil fortælle om Aarhus-modellen for take-away emballage, der er et pantsystem, hvor genbrugsemballage returneres og genbruges på tværs af forskellige spisesteder.

Konferencen byder også på et kort oplæg af Anette Juul Jensen, der er direktør i Hold Danmark Rent, der bl.a. organiserer Ren Natur indsamlingerne.

Kort om deltagelse

  • Deltagelse i arrangementet er gratis
  • Tidspunkt: den 21. januar kl. 09:00-11:30
  • Sted: Online (Microsoft Teams)
  • Tilmelding: skriv til Lucas på LL@behavegreen.dk

Om "Affald i det offentlige rum"

Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og evaluere nye løsninger for affaldshåndtering i det offentlige rum, i samarbejde med kommuner og relevante aktører.

Projektet startede med en kick-off konference i maj 2025, hvor kommuner bød ind med forandringsprojekter, de ønskede at lave.

På den baggrund valgte projektet at gå videre med fire lokale forandringsprojekter. De fire kommuner har henover sommeren og efteråret fået mulighed for at udvikle og teste løsninger med sparring fra projektets konsulenter.

Konsulenthuset Behave Green har faciliteret projektet, der foregår i regi af Fremfærd Bruger. KL og 3F har projektledelsen.

Resultaterne er sammenfattet i en rapport, der blev præsenteret på en afsluttende konference i januar 2026.

De fire kommuner er:

  • Silkeborg: Affaldsanalyse af sorteringsindsats i Silkeborg Midtby - hvad er genanvendelsespotentialet?
  • Hvidovre: Kommunen skal starte processen med affaldssortering. Anbefalinger til, hvordan man bedst kommer i gang.
  • Frederiksberg: Hvordan kan man inddrage unge i forebyggelse af henkastet affald?
  • Odense: Styrket samarbejde mellem kommune og civile affaldsindsamlere.