Fra frustration til håb: Nu kan vi se handlemuligheder

Frustration, afmagt og en dyb følelse af uretfærdighed.

Det var det, der fyldte på bostedet Rosenholm i Herning. Bostedet, der huser mennesker med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, stod i foråret over for omfattende besparelser og kontaktede SPARK for få støtte og sparring til den svære proces.

- Vi var alle frustrerede og vrede og frygtede for fagligheden. Når man udsættes for så massive besparelser, er det rigtig svært at tænke konstruktivt, siger afdelingsleder Bente Krautwald Jakobsen, der deltog i forløbet sammen med et udvidet lokal MED-udvalg bestående af otte personer - fire ledere, to tillidsrepræsentanter, en arbejdsmiljørepræsentant og en medarbejderrepræsentant.

Dialog om høje følelsesmæssige krav har gjort hverdagen lettere

"Nu kan vi tale om det, der er svært," lyder det fra medarbejdere og leder på genoptræningsenhed efter et SPARK-forløb.

Læs artiklen

Sorgproces

Første besøg fandt sted i slutningen af juni. Her gik det for alvor op for ledere og medarbejdere, hvor rystet organisationen var, og at der havde bredt sig en øv-følelse af, at kommunen tager vores varme hænder.

- Besparelser er som at miste. Vi følte, at noget af værdi blev taget fra os. Det udløste en sorg og en vrede, siger centerleder Mona Herskind.

På første møde fik gruppen talt om alle de svære følelser, der havde formørket hverdagen bl.a. følelsen af at skulle gå på kompromis med sin faglighed.

- Vi kom af med alle de ting, der fyldte i os og fik det omsat til noget, vi kunne arbejde videre med, siger Annette Kirkeby, der er socialpædagog og medarbejderrepræsentant i MED-udvalget.

Kort om bofællesskabet Rosenholm:

Er et dag- og døgntilbud til voksne med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne . I døgntilbuddet er der 38 borgere, der har deres egen lejlighed. De er fordelt på tre døgnteam.

Derudover er der et dagtilbud, der har 16 pladser. Alle afdelinger er repræsenteret i SPARK-forløbet. Det er 65 fastansatte samt vikarer. Medarbejderteamet er tværfagligt og består bl.a. af socialpædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.

Kerneopgaven i centrum

På andet møde fik ledere og medarbejdere konkrete værktøjer til brug i dagligdagen. Centralt for processen på dette tidspunkt stod arbejdet med kerneopgaven. Noget, som det udvidede MED-udvalg senere har arbejdet videre med sammen med hele medarbejdergruppen.

- Vi fik et godt blik for, hvor mange forskellige ting, vi går og laver i dagligdagen, og hvad der måske kan undlades, og hvad der bare er nødvendigt. Det gav et stærkt sammenhold på afdelingerne, siger Liselotte Brandsborg, der er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant, FOA.

På døren til mødelokalet hænger stadig den tidslinje, som gruppen arbejdede med sammen med SPARK konsulenterne. Den består af en masse gule lapper placeret i forhold til en optegnet streg.

På hver gul poster står der et ord f.eks. medicin, toiletbesøg, ’skifte sengetøj’ og ’hente yoghurt’. Ideen er at finde ud af, hvad ledere og medarbejdere skal prioritere i en hverdag med færre varme hænder.

Tidslinjen har været et værdifuldt værktøj, siger afdelingsleder Bente Krautwald Jakobsen.

- Vi bryder os ikke om at skulle sortere i opgaverne, for vi synes, at vi mister noget, men det er vi nødt til, og vi er blevet mere skarpe på opgaven i forhold til borgerne, siger hun.

SPARK hjalp os med at tage det første skridt mod en fælles kerneopgave

At arbejde med psykisk arbejdsmiljø kan virke som en stor og uoverkommelig opgave. På Stenhusbakken i Holbæk har TRIO fået redskaber til at skelne mellem kan og skal-opgaver og inddrage medarbejderne i arbejdet om kerneopgaven.

Læs artiklen

Det udforskende interview

Et andet værktøj har været det udforskende interview, hvor medarbejdere og ledere skiftes til at tale og lytte. SPARK-konsulenten interviewer en person, mens fire andre får til opgave at lægge mærke til forskellige ting.

Interviewet kan eksempelvis handle om en konkret episode. Her skal de fire ”lyttere” lægge mærke til virksomme greb og effekter. Hvad virkede? Hvorfor virkede det? Hvor bringer det os hen?

For centerleder Mona Herskind har oplevelsen med det udforskende interview været så berigende, at hun overvejer at indføre den på teammøder.

- Det er en effektiv måde at holde møde på. Man får meget mere dialog og bliver bedre til at lytte, siger hun.

Gudstjeneste på bostedet

I forbindelse med arbejdet om kerneopgaven er medarbejdere og ledere på Rosenholm blevet tvunget til at tænke alternativt. Det er der kommet kreative løsninger ud af.

For hvad stiller man op, når der ikke længere er ressourcer til at gå med en beboer i kirke eller til frisør? Man inviterer frisøren og præsten ind på bostedet, hvilket betyder, at der hver måned holdes gudstjeneste på Rosenholm.

Rosenholm har også etableret Knuds Klub for at holde gang i beboernes sociale liv.

- Det er en torsdagsklub, hvor der bl.a. vises film, festes og laves manicure. Det var et nyt tiltag, der ikke koster ekstra. Vi bruger bare ressourcerne anderledes, siger afdelingsleder Lene Mølgaard Johansen.

Besparelserne har dog ikke kunnet undgå at få konsekvenser. F.eks. i forhold til bad, bliver der nu vurderet mere individuelt end før, og karbad og daglige gåture er noget, beboerne ikke længere kan forvente hver dag.

Det gør ondt i det store omsorgshjerte, fortæller social- og sundhedsassistent Liselotte Brandsborg.

- Alt, hvad vi gør for beboerne, er livskvalitet. Det er ikke det samme at være her som f.eks. på et plejehjem, hvor de fleste har haft et langt og godt liv. Her er mange først lige flyttet hjemmefra og skal til at have et godt liv, siger hun.

Bedre møder: Bosted fik hjælp til at løfte fagligheden

SPARK-forløb har klædt TRIO på til afprøve dialogværktøjer med hele medarbejdergruppen. Personalemøderne har fået et fagligt løft.

Læs artiklen

Fornuft og følelser

I forhold til kerneopgaven har det også hjulpet at få snakket om, hvor grænsen går mellem det professionelle, det private og det personlige, påpeger ledere og medarbejdere på Rosenholm.

- Der kan godt være, at min private norm er, at man skal i bad hver dag, men hvis det ikke ligger i kerneopgaven, er det vigtigt at kunne omstille sig og handle professionelt, siger afdelingsleder Tove Gejl.

Selvom Rosenholm langt fra er i mål med spare-processen, er de godt på vej, erkender alle.

Det vigtigste har været, at medarbejdere og ledere har fået et fælles sprog og kan se handlemuligheder. De ved også, at alle opgaver ikke er lige vigtige..

Endnu mangler det sidste evalueringsmøde med SPARK. For socialpædagog Annette Kirkeby har processen bragt orden i kaos.

- Der er kommet balance mellem hjerne og hjerte, fornuft og følelser, og vi har fået redskaber til at bevare vores faglighed. Vi ved, vi kan stå det igennem sammen.

Fem skarpe til centerleder Mona Herskind:

Hvorfor henvendte I jer til SPARK?

Det gjorde vi, fordi vi ønskede at bevare og fastholde god trivsel og et godt arbejdsmiljø på Rosenholm. Grundet besparelser i Herning Kommune ville der komme omfattende besparelser med opsigelser som konsekvens på vores arbejdsplads. Vi ville gerne have støtte og sparring til vores MED-udvalg samt ledergruppen til at komme godt igennem de udfordringer.

Hvorfra kendte I SPARK?

Hele MED-udvalget deltog i SPARK’s åbningskonference i Vejle i foråret, og vi syntes, at det lød rigtig spændende. Så snakkede jeg med TR’erne om, at man kunne søge midler. Det valgte vi at gøre, fordi vi netop på det tidspunkt stod over for nogle kæmpe besparelser og gerne ville passe på vores arbejdsmiljø.

Hvem deltog i møderne med SPARK?

Det gjorde MED-udvalget, der består af seks personer. To ledere og fire medarbejdere inklusive to TR´er (én af FOA og én fra SL) samt AMR. Derudover valgte Rosenholm at inddrage yderligere to afdelingsledere, så gruppen i alt bestod af otte personer.

Hvad har I fået ud af det?

Vi har lært at arbejde med kerneopgaven og tilpasse vores serviceniveau til den nye virkelighed. Det er rigtig svært at drosle ned på nogle af de aktiviteter, som vi synes er værdifulde at gøre sammen med vores beboere. Det er jo vores faglige stolthed. I stedet for hele tiden at sige: ”Det kan vi ikke. Det kan vi ikke” har vi fået vendt tankegangen: ”Hvad er det så, vi kan i stedet for? Hvor er mulighederne? ”

Hvilke værktøjer kan I konkret bruge?

Arbejdet med tidslinjen giver overblik og dialog om, hvad vi laver, og hvordan hver enkelt arbejder. Det er vigtigt at arbejde med kerneopgaven, for når vi bliver nednormeret, skal vi sørge for, at vores serviceniveau rammer noget, der passer tilden normering. Et andet værktøj er det udforskende interview, hvor vi tog udgangspunkt i en situation og havde forskellige roller og på skift skulle tale og lytte. Det er en effektiv måde at holde møde på. Man får meget mere dialog og bliver bedre til at lytte. Den metode vil vi prøve af på vores teammøder.