
PROJEKT
Uddannelse og kompetenceudvikling
3 min læsetid
Se webinar: Sådan skaber I en ordblindevenlig arbejdsplads
Ordblindhed kan være en hindring for at klare krav i jobbet. Men når arbejdspladsen giver den rette støtte, gør det en stor forskel.

Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

I Danmark er 5-7 procent af befolkningen ordblinde. Det svarer til 300.000-400.000 mennesker. Og på alle arbejdspladser – også de kommunale – er der medarbejdere med ordblindhed, som er udfordret af, at læsning og skrivning ikke er til at komme udenom.
- Så er det jo dejligt, at man kan gøre noget ved dét, for der findes rigtig meget hjælp at hente i forhold til ordblindhed – og det batter virkelig, hvis arbejdspladsen går forrest. Det siger ordblindekonsulent Marie Wolter Bertelsen.
Løft til både kompetencer og trivsel
Hun er én af de gæster, du kan møde i dette webinar, hvor Den opsøgende indsats sætter spot på netop, hvordan man som leder og kollega kan være med til at skabe de bedste rammer for, at medarbejdere med ordblindhed får mulighed for at udvikle og bruge nye færdigheder.
Som et ekstra plus viser erfaringen, at det i sidste ende giver et gevaldigt løft af både trivsel og kollegaskab, når man systematisk sætter ind med en indsats til medarbejdere med ordblindhed.
Du møder:
- Konsulent i Den opsøgende indsats Tanja Ferslev. Hun er vært for webinaret og gør os derudover klogere på de økonomiske muligheder og rammer i indsatsen Bedre til ord, tal og it.
- Ordblindekonsulent Marie Wolter Bertelsen giver sit bud på, hvordan man kan indrette arbejdspladsen, så medarbejdere med ordblindhed får de bedste muligheder for at udvikle, indlære og bruge ny viden og værktøjer. Hun fortæller også om de seneste års kvantespring i støttemuligheder og ordblindeundervisning.
- HR-konsulent i Sorø Kommune Natascha Schmidt fortæller om, hvordan man fra centralt hold i Sorø Kommune har igangsat et pilotprojekt i en lille hjemmepleje med fokus på læse- og skriveudfordrede medarbejdere. Hør hendes 3 gode råd til andre kommuner, der ønsker at sætte en indsats i gang.
- Driftsleder Gitte Hansen og driftsassistent Elena Malik beretter om deres erfaringer fra en stor indsats med Bedre til ord, tal og it i Ejendomsservice i Odense Kommune, hvor flere end 400 medarbejdere er blevet screenet siden 2017. Efterfølgende er de 10 procent af medarbejderne, som viste sig at være ordblinde, blevet tilbudt uddannelse og forskellige understøttende værktøjer. Hør, hvad den store indsats har krævet ledelses- og driftsmæssigt, og hvad det betyder for trivsel og sammenhold på arbejdspladsen at skabe en inkluderende kultur, hvor der er plads til alle.
Resultaterne er kæmpestore for både trivsel og kollegaskab, og det er med stolthed, vi ser, at nogle af medarbejderne også kommer igennem en rengøringsteknikeruddannelse
Har du medarbejdere som har svært ved at læse og skrive ?
Der er hjælp at hente til medarbejdere, der har svært ved at løse deres arbejdsopgaver på grund af udfordringer med IT, læsning, skrivning eller matematik.
Kommunale arbejdspladser kan få afklaret medarbejderes kompetencer i dansk, matematik og IT og få lønrefusion, når medarbejderne deltager i kursus, herunder:
- Ordblindeundervisning
- Forberedende voksenundervisning (FVU)-start
- FVU-dansk,
- FVU-matematik
- FVU-digital
Indsatsen 'Bedre til ord, tal og IT' henvender sig til ansatte på FOA eller 3F-overenskomster i kommunerne, og arbejdspladsen søger om midler gennem Den Kommunale Kompetencefond.

Hvad er Bedre til ord, tal og IT?
"Bedre til ord, tal og IT " baner vej for kompetenceløft til medarbejdere, der ønsker at blive bedre til at læse, skrive, regne og bruge IT i hverdagen.
Læs artiklen
Hvad er Bedre til ord, tal og IT?
"Bedre til ord, tal og IT " baner vej for kompetenceløft til medarbejdere, der ønsker at blive bedre til at læse, skrive, regne og bruge IT i hverdagen.
Læs artiklen







